Så er det min tur til at fortælle om vores tur til Risør

Vi var 20 gæve gutter som drog afsted mod Sørlandet onsdag den 16. april det herrens år 2008.

Vi hilste pænt på tolden i Kristiansand, efter en fin tur over Skagerrak med den nye super Speed l færge. Kørte til "Vægten" og fik vores første øl, inden vi landede på pladsen kl. otte. Vi fik hurtigt fordelt provianten, hvorefter der var hygge rundt i hytterne.

Turraport

Torsdag morgen sejlede vi ud med Tøbbe kl. 9 og kl. 13, med god fangst på begge ture.
Turens største Torsk på 9,8 kg. blev landet af debutanten, ERLING NYBO SØRENSEN.

Dagen efter sejlede vi ud på en seks timers tur og lørdag sluttede vi også af med en seks timers tur, hvor den næststørste Torsk blev fanget. Det var en krabat på 8,9 kg, fanget af debutanten FREJ SCHARFF. Han havde heldigvis rejst sig fra sygesengen, for at tage med os ud, klogt og heldigt af ham.

Vi sejlede på denne tur rundt i fjorden, gennem Perleporten og spiste vores medbragte frokost på Risøys øen, i det smukke solskin.
Vi var velsignet med rigtig god fangst, og flot vejr, alle fem dage vi var på Sørlandet.

Søndag morgen pakkede og rengjorde vi hytterne. Drog afsted til færgen, hvor vi alle fik plads, forrest på færgen, spiste en flot stor buffet, og havde udsigt lige over mod Danmark på hele turen hjemover.

Så nu er vi tilbage på jobbet igen. Andre er i haven og foråret har bidt sig fast, dejligt!

Jeg takker mit hold for en formidabel tur til Sørlandet, Risør.

Tak til Mads Henrik og frue for god behandling, og god bedring med Mads Henriks dårlige ryg.

Tak til verdens bedste skipper, Lars Torbjørn på Østerfjord, for super godt fiskeri.

Tak til hele holdet for jeres måde at være på. I gør det nemt at være turleder.

OBS! Har I har lyst, vil jeg gerne være turleder, for jer igen, næste år.

Knæk en kæp

Ivan Braad Mortensen